Den allersidste drøm
Forinden var vi jo nok nogen der havde frygtet, det skulle blive et vemodigt måske ligefrem tårepersende møde på Svendborgsund den 12. september.
Sådan gik det ingenlunde. Stemningen var fra først til slut præcis som vi kender den fra de femten år der er gået, siden 17 rødder mødtes på hotel Nyborg Strand for at få rystet et cykelhold sammen.
Jeg husker at ham der vistnok af sig selv var blevet valgt som formand og senere blev holdets ejer præsenterede formålet med det nye kammeratskab ved at fortælle om en bekendt (det var vist nok noget familie, men det ville han ikke være ved) der var kommet på sygehus med ambulance. Fuldstændig forslået, med skrammer i ansigtet, hudafskrabninger og op til flere knoglebrud. Ved visitationen blev han spurgt om han var gift. ”Nej” svarede han,” jeg er bare væltet på cykel”.
Således fra starten kraftigt advarede gik sytten mand sammen i skarp træning og sytten mand cyklede sammen til Paris for fjorten år siden. Femten ud af de sytten skabte derefter drømmeholdet i 2011 DreamTeamFynParis. Fjorten af de femten gennemførte på cykelsadel og én gennemførte halvt på cykel og halvt i følgebil endnu en tur til Paris.
Siden har DreamTeamFynParis yderligere haft mange gode ture sammen rundt omkring i det yndige land hvor bøgen spejler sin top i bølgen blå. Nu er det slut, men meget af det kan dog endnu i nogle år fremover stadig genopfriskes på vores hjemmeside.
Ingen i afskedsselskabet syntes mærkeligt nok at være tynget af sorg. Det blev igen en dag med grin og indforståede sjove historier. Meget kan huskes og meget er lykkeligvis glemt. De sjoveste erindringer, som endnu kunne huskes denne dag, var dem om de kammerater der ikke var mødt op.
Måske ville nogle af dem have opponeret imod rigtigheden af historierne eller i det mindste have fremført nogle rettelser. Det slap vi syv så for at høre på.
Der bliver altså på dette sted i biblen vendt op og ned på tingene. Og det var jo hvad vi, i det nu hedengangne cykelhold, for mange år siden hurtigt vænnede os til. Og som vi også på dette sidste møde håndterede på vanlig perfekt vis.
Vi spiste godt på Svendborgsund og en øl der hedder Mørk Mumme kan uden tøven anbefales.
Jeg skriver ganske vist på holdets vegne. Men tillad mig her til sidst at komme med en personlig hilsen til jer alle sammen både til de første og til de sidste:
Held og lykke med alverdens ting.
Karsten
Sidste træf!
DTFP-afslutning
